Hvorfor kan du have brug for det?
- Støtte ved samtalerne med din læge og andre fagpersoner: Fordi det er helt normalt, at man kan have svært ved at ”høre” eller ”forstå” det, der bliver sagt, fordi man stadigvæk kan være meget chokeret over diagnosen. Derfor kan det være nyttigt og til stor hjælp, at have en tredje part med, som kan forholde sig til det sagte og efterfølgende forklare det i et stille og roligt tempo.
- Hjælpe med at sammensætte kosten således, at du får opbygget dit immunforsvar: Fordi kosten er et område, hvor du kan gøre rigtig meget selv og jo bedre dit immunforsvar og din ernæringsstatus er, desto bedre vil du kunne kæmpe imod kræften. Din ernæringsstatus kan være alfa og omega i din kamp mod kræften.
- En større forståelse for din eller din pårørendes sygdom: Fordi jo bedre du forstå din sygdom desto bedre kan du forsøge at bekæmpe den. Hos nogle mennesker kan det også skabe en større tryghed, at man forstår, hvad der sker i ens krop.
- Viden om de behandlingsmuligheder, der findes i udlandet: Hvis du gerne vil vide noget mere om andre behandlingsmuligheder, har jeg viden indenfor dette område. Du kan derfor sparre en masse tid og kræfter ved ikke selv at skulle lede på Internettet, som ofte er en jungle af informationer.
- Vejledning omkring alternative behandlingsmuligheder: Som det er lige nu for kræftpatienter, er det svært at få hjælp og vejledning omkring alternative behandlere. Særligt også omkring hvad der virker og ikke virker på de forskellige typer af kræft. Jeg har et godt overblik over de mange alternative behandlingsformer og ved meget om, hvad der kan hjælpe på smerter og bivirkninger. I mit team af alternative behandlere har jeg kun RAB-registreret behandlere, der alle er erfarende og professionelle.
- At være din praktiske tovholder i dit behandlingsforløb: Det er helt normalt, at det kan være svært at overskue alle de lægeaftaler man pludselig har, eller det kan være svært at ringe for at bestille eller afbestille en lægeaftale. Her kan du bruge mig til alt, hvad der vedrører sygdommen, til aftaler der skal laves, rykkes, presses frem eller hvad det nu måtte være.